En stjerne på mode: Efterklangens filosof

Det var ham med hatten, der introducerede Michel Foucault i Danmark. Det var ham med filmene og Frankrig og Humphrey Bogart-hatten: Det var Ole Michelsen, der i slutningen af 60‘erne lavede et interview med Foucault på Danmarks Radio. Foucault havde udgivet Ordene og Tingene, som blev en bestseller i Paris. Så Michelsen interviewede filosoffen, som således blev importeret ind i en dansk kontekst. Han talte til danske lyttere. I dag er Foucault over det hele. Som Stefan Hermann, ekstern lektor i sociologi ved Århus Universitet, beskriver: «Foucault læses overalt i de samfundsvidenskabelige discipliner og i stigende grad i det sundhedsvidenskabelige felt. Han er blevet pensum i mange discipliner fra filosofi, etnografi over kønsstudier til politologi, sociologi og social forskning.» «Også management- uddannelserne har i høj grad taget Foucault til sig. De ser hans kritiske analyser som produktive for god ledelse. Man læser også Foucault på de mellemlange professionsuddannelser – sundhed, pædagogik og læreruddannelser – hvilket er interessant, fordi hans historiske analyser havde disse menneskeprofessioner som genstand.» Foucault bliver citeret i danske aviser, og han optræder som karakter i romaner. Foucault har ifølge Hermann leveret ideer, koncepter, synsvinkler og samtidsdiagnostiske analyser over så mange felter og discpliner, «at hans indflydelse i dag næppe kan overvurderes herhjemme og slet ikke internationalt.» Lars-Henrik Schmidt, rektor ved Dansk Pædagogisk Universitet, beskriver Foucaults succes: «Foucault var en murbrækker for en generation af intellektuelle i 1970‘erne, der ledte efter et alternativ til den marxistiske dominans inden for magttænkning. I dag er han ikke murbrækker, men en blandt mange af tidens stjernetænkere som Pierre Bourdieu, Niklas Luhmann, Anthony Giddens og Zygmunt Bauman. Han er en del af den intellektuelle shops fineste hyldevarer. Sådan en, som man skal kende til og have en vis indsigt i.» Idehistorikeren Jens Erik Kristensen fra Århus Universitet udgav sammen med Lars-Henrik Schmidt den første samlede bog om Foucault i Danmark i 1985. Kristensen påpeger betydningen af Foucaults analyser af ledelse og styring:
«Foucault viser i sine studier af de liberale ledelseskunster, at friheden er alt andet end bare frihed, men kan gøres til og udnyttes som en avanceret selv- og ledelsesteknologi. Det er vel nok på det område, hans indflydelse i dag er størst, og hvor hans analyser og analytik har bevaret deres største aktualitet i lyset af, at stort set alt i dag handler om at lede eller vejlede mennesker via bearbejdelsen af deres selvforhold eller selvledelse.»

Foucault bliver læst af dem, der studerer og udøver ledelse. Han analyserer, hvordan ledelse af frigjorte mennesker finder sted. Og hvordan frigjorte mennesker leder sig selv. Og hvilke ledelsesteknikker, man kan anvende. Som Kristensen pointerer: «Foucault kan i dag læses og bruges af alle dem, der i professionel øjemed har med mennesker at gøre og formodes at gøre noget ved andre menneskers gøren og laden, at agere både på deres adfærd og frem for alt på deres selvopførsel.» Det er dette Foucaultske perspektiv, som har inspireret dem, der analyserer relationerne mellem system og borger i velfærdssamfundet. Margaretha Järvinen, professor i Sociologi ved Københavns Universitet, har til magtudredningen skrevet om relationen mellem det sociale system og de sociale klienter. Og hun giver et eksempel på indflydelsen fra Foucault i det konkrete arbejde: «Vi bruger i bogen Det magtfulde møde mellem system og klient, som indgår i magtudredningen, Foucaults begreb om pastoralmagt for at beskrive magtformer, der i voksende grad er karakteristiske for den moderne velfærdsstat. Ligesom en pastor (en pastor er en hyrde) ideelt set bør være en selvopofrende vogter af ‘flokken‘, synes velfærdsstaten at tage den opgave på sig at beskytte og udvikle hver enkelts velfærd, fremgang og lykke.» Pastoralmagten er en god og forstående magt. Den udøver en blid normalisering af individet med henblik på mål, som synes at være til den enkeltes bedste. Det er ifølge Järvinen en vigtig pointe hos Foucault, at man i «velfærdsstatens hjælpende og omsorgsgivende institutioner kan finde magtformer, som er meget radikale og indgribende, men at disse magtformer ikke skal betragtes som negative og begrænsende for individet: Dette perspektiv åbner for mange spændende magtanalyser af mødet mellem klient og system.» (…)