Kun en tåbe stjæler ikke

Korruptionsbekæmpelse er i de seneste år blevet et centralt tema i nordisk udviklingsbistand til den tredje verden–ikke mindst i Nicaragua, som både er et af Nordens ynglingslande i Mellemamerika og et af de mest korrupte i regionen.

januar 2004

I et luftigt lokale i Nicaraguas hovedstad Managua summer luften af hektisk aktivitet. Kvinder i spadseredragter og mænd i skudsikre veste er i gang med at tage 150.000 dokumenter i papomslag ud af et glasskab og lægge dem i store gule poser, som skal køres væk. Det er tirsdag i Managuas kriminalret og to dage tidligere har den nicaraguanske dommer, Juana Mendez, siddet i det samme lokale med de 150.000 dokumenter omkring sig og har taget den beslutning, der nu er gået over i historien: Beslutningen om at dømme Nicaraguas tidligere præsident Arnoldo Aleman til 20 års fængsel for korruption, hvidvaskning af penge og misbrug af offentlige midler i sin præsidenttid fra 1997-2001.
For Juana Mendez er sagen nu slut, og hun har beordret alle retsakterne ud af sit kontor. For Arnoldo Aleman og den nicaraguanske befolkning, er den derimod først lige begyndt. Aleman har appelleret dommen. Og befolkningen vil endnu en gang med spænding afvente, om Aleman vitterligt vil udfylde den rolle, han igennem hele retssagen har taget på sig – rollen som demokratiets første martyr, der blev ofret på det internationale alter.

Retssagen og dommen mod den tidligere præsident er nemlig ikke bare den første af sin art i et land, der har en stærk tradition for korruption. Den er også symbol på den demokratiseringsproces, som begyndte i 1990, da sandiniststyret mistede magten, og som for alvor er blevet intensiveret med den nuværende præsident Enrique Bolaños, der har svoret at ville bekæmpe korruption og reformere såvel det juridiske system som den offentlige sektor generelt.
En kamp, der siden Bolaños blev valgt i 2001, er blevet støttet kraftigt af de donorlande, der er tilstede i Nicaragua. Det gælder ikke mindst de nordiske lande, som alle har korruptionsbekæmpelse højt på dagsordenen i udviklingsbistanden til den tredje verden, og som derfor – med Norge i spidsen – tog initiativ til at danne en antikorruptionsfond på cirka 650.000 dollar, der har givet den økonomiske rygrad til, at Nicaraguas rigsadvokat og General Attorney-kontor har kunnet efterforske og retsforfølge korrupte offentligt ansatte som Arnoldo Aleman. Indtil videre er 42 personer i gang med at blive retsforfulgt og flere hundreder sager er under efterforskning eller nøjere granskning.
Derfor har de nordiske lande været begejstrede for den udvikling, der trods mange modarbejdende kræfter, har fundet sted på meget kort tid. Som den danske statsminister, Anders Fogh Rasmussen, der i november besøgte Nicaragua som første europæiske statsleder i 10 år, udtrykte det på et pressemøde: «Jeg er virkelig imponeret over den åbenhed og gennemsigtighed, I forsøger at skabe her i landet. I Danmark betragter vi ellers os selv som en førende nation på dette område. Men nu indser jeg, at vi har fået skarp konkurrence». (…)

Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller / logg inn med Vipps.

Tre måneder med Le Monde
diplomatique for 99 kroner!

Papiravis og full digital tilgang


Fornyes til 199,- per kvartal