Kvindelige studerende erobrer universiteterne

Den tætte lugt af frikadeller og lasagne hænger tungt i luften i kantinen på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), hvor der er godt fyldt op med spisende studerende af begge køn. Ved indgangen spiller nogle piger bordfodbold, og et opslag med overskriften «Dancing» bekendtgør, at «tango and funk has moved to Gedestalden in bygning 208».
Det feminine islæt står stærkt på DTU, der tydeligvis ikke lever op til sit ry som en af mændenes sidste universitære bastioner. Omkring en fjerdedel af universitetets studerende er kvinder, og mændenes dominans er til at overse, fortæller de to 21-årige kemistuderende Christina Jørgensen og Marie Pedersen, som Information møder i kantinen.
«Da jeg begyndte her, var jeg lidt overrasket over, at her var så mange piger. Man mærker ikke rigtig noget til, at her er flest drenge, og derfor er det ikke noget, jeg tænker så meget over. Jeg mærkede en meget større forskel, da jeg læste htx, hvor drengene virkelig dominerede,» siger Christina Jørgensen.
På netop Kemi er kønsfordelingen ca. 50-50 – «men det betyder ikke, at der går hønsegård i den, det er universitetsstuderende vist også for gamle til,» forsikrer Marie Pedersen.
Også på DTU‘s uddannelser inden for levnedsmiddel, biotek, bygning og miljø er kvinderne stærkt repræsenteret og er flere steder i flertal. Kun på teknisk meget hardcore studieretninger som informatik, elektro og maskin kan det stadig være svært at opspore en kvindelig studerende.

DTU er symptomatisk for den demografiske udvikling på de danske universiteter: De kvindelige studerende overtager flere og flere studier, mens de fag, hvor mændene dominerer, kan tælles på stadig færre fingre.
Selv fag, der bl.a. i kraft af deres status i samfundet tidligere har været mest for mænd – f.eks. teologi, jura og medicin – er ved at gennemgå en radikal forandring. Mens de fleste læger og præster i dag stadig er mænd, tiltrækker både medicin- og teologistudiet næsten dobbelt så mange kvindelige som mandlige studerende. På de store universiteter som helhed er seks ud af 10 studerende i dag kvinder, og tallet er stigende.
Og kvindernes indtog er en ny udfordring for universiteterne, mener forfatter Bertill Nordahl, der har skrevet en række bøger om kønsroller og snart er aktuel med en ny bog om de unge kvinder.
«Der sker voldsomme ændringer ved, at kvinderne strømmer ind på universiteterne. Når studiemiljøet bliver feminiseret, kommer de kvindelige værdier – der er mere private og mindre faglige og saglige end de mandlige – til at fylde for meget, og man får et snævert miljø, hvor det maskuline bliver problematiseret, fordi det kvindelige har svært ved at rumme andet end sig selv. Det kan have den konsekvens, at mændene føler sig fremmedgjorte,» siger han.
Når kvindelige studerende ikke selv føler, deres dominans er problematisk, er det et udtryk for, at «kvindeligheden har sejret», siger Bertill Nordahl. Han mener, at den «feminiserede kultur» er ved at sprede sig i en bølgebevægelse til toppen af uddannelsesfødekæden.
«Det samme sker nu for universitetet, som er sket for institutionsverdenen, folkeskolen og gymnasiet: Den feminine tendens til omsorg betyder, at man guider og nurser og bærer folk igennem, og det er ikke særlig smart, når man er oppe på det niveau,» siger han.
Den bekymring deles dog ikke af Karen Sjørup, der er leder af Center for Ligestilling på Roskilde Universitetscenter.
«Det er klart, at en overvægt af det ene køn generelt sætter en stemning, der holder det andet ude. Men det gælder først, når det ene køn er oppe på omkring 80 pct. dominans. Det sker ikke, fordi der kommer 56 pct. kvinder på f.eks. et jurastudie. Jeg tror ikke, at vi er der, hvor man med nogen fornuft kan sige, at universiteterne er blevet sådan et kvindehelvede,» siger hun.
Karen Sjørup afviser samtidig, at kvinder har et særligt værdisæt, der har tendens til at dominere studiekulturen:
«Kvindelige værdier er noget, der flytter sig, og nutidens kvinder bliver ikke opdraget til sådan nogle specifikke værdier. Det er længe siden, at kvinder bare ville have noget med dyr eller børn at gøre.» (…)