Mod nye utopier

«Fly Utopia!». Overskriften for den 17. udgave af mediefestivalen transmediale i Berlin klingede helt bevidst af et reklameslogan for et kommercielt flyselskab. For i overført forstand var transmediale.04 konciperet som et transportmiddel til rejser ud i det utopiske, en opfordring til at «flyve med» og igen forholde sig til utopien som en relevant horisont for social og kulturel (re)produktion.
Festivalens to arrangører, medieteoretikeren Andreas Broeckman og kuratoren Susanne Jaschko, ønskede at anticipere en både informativ og kritisk diskussion af utopiens status og potentialer indenfor digital kunst, mediekultur og politisk tænkning i en samtid, som står i globaliseringens og Informationsteknologiens tegn. Ikke som en simpel opdatering af modernismens utopi om den perfekte verden og de frigjorte menneskers harmoniske sameksistens eller som en nostalgisk tilbagevenden til en før-moderne tilstand og forestillinger om det naturlige liv på en isoleret paradisø. Og, hvilket festivalens genstandsfelt taget i betragtning synes væsentligt at pointere, heller ikke som en futuristisk omfavnelse af en bio- eller Informationsteknologisk anden natur.

Transmediale.04 søgte at gentænke utopien ud fra en postmoderne erkendelse dels af den ideologiske perfektion og ensrettetheds fallit, dels af umuligheden af en overskridelse af denne verden. Den præsenterede således utopien som en heterogen størrelse funderet og integreret i det samfund og den verden, vi lever i. En social utopi, som vel at mærke ikke er at forveksle med en social eskapisme, men forstået som en social interventisme rettet mod en intensivering af det organisatoriske, strukturelle og begrebslige arbejde med realiteterne, de lovende såvel som de konfliktfyldte. Karakteristisk for denne forståelse af utopien efterfulgtes «Fly Utopia!» af de to underoverskrifter «There is Hope» og «There is No Hope». Fjernt fra enhver reklamestrategisk manipulation indikerede Broeckmann og Jaschko, at utopien kun kan give mening, hvis den ses som ubetinget forbundet med og forpligtet af en ustabil og splittet verden. Mere end fantasme og illusion syntes den utopi, som transmediale.04 havde programsat, at være et forsigtigt, men insisterende håb formuleret som en kritisk optimisme. (…)