Picasso er ugleset, fordi intet begrænser ham og fordi alle tiltag i samtidens malerkunst mødes i ham, udlignes og forandres … Og ingen ønsker at se den dobbelthed, der er i hans sjæl, i øjnene. Han ser, som vi gør, og anderledes.
Christian Zervos, 1926
«Picasso-litteraturen» er enorm: Der er nok blevet skrevet flere ord om denne mand og hans kunst end om nogen anden kunstner i historien, og samtidig har den kendsgerning, at hvert trin af hans kunstneriske udvikling blev genstand for kritisk bedømmelse i hans egen levetid, bidraget både til hans internationale berømmelse og hans ekstraordinære kommercielle succes. Enhver, der mødte Picasso, havde noget at bemærke om hans magnetiske personlighed og hans kunsts kolossale status, og forfattere blev ofte hans hengivne, ukritiske fans. Samtidig indeholder Picasso-litteraturen dog også en støt strøm af ondsindede angreb, generelt fra folk, der var jaloux eller misundelige på Picassos enorme berømmelse og kreative energi, og fra dem, der var uforstående overfor den måde, hvorpå han tilsyneladende opgav former og metoder – specielt i forhold til kubismen – som de havde gjort sig så store anstrengelser for at forstå. (…)
Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller logg inn / logg inn med Vipps.
Tre måneder med Le Monde
diplomatique for 99 kroner!
Papiravis og full digital tilgang
Fornyes til 199,- per kvartal
