Status over det globale civilsamfund: succes og konflikt!?

Sagt anderledes: der findes i dag en infrastruktur for politisk aktion og debat på globalt plan, som er omfattende og velkonsolideret, og i høj grad uafhængig af eksisterende institutioner, fora og interesser. En ny type politisk offentlighed, eller en ny social «sfære» som det hedder i civilsamfundets nye årbog Global Civil Society 2003. Samtidig har dette central betydning for forståelsen af nutidige sociale, politiske og kulturelle fænomener i videre forstand, hvilket man kan læse i næsten alle bogens indlæg, fra diskussioner om fraværet af civilsamfunds-initiativer over for biokemiske våben, til den internationale kvindebevægelses succes. Ulrick Beck argumenterer således for at den traditionelle socialvidenskab er principielt blind overfor globaliseringen, hvorfor et nyt kosmopolitisk videnskabsprogram må formuleres. Dette perspektiveres også af bogens fremragende statistiske materiale, som er stærk og nuanceret læsning af civilsamfundet under dannelse, f.eks. når det afspejler globale værdisæt hos den uddannede middelklasse, eller netværk mellem Nord og Syd.

Men først og fremmest tager det globale civilsamfund et første konkret skridt mod en «politisk civilisering» af hvad Edward Said betegnede som «eet samlet globalt miljø.» Statsræsonen, markedskræfterne og transnationale korporationer står her overfor en alternativ og komplementær definition af det globale per se, som også peger et andet sted hen end den etablerede multilateralisme, f.eks. i FN-systemet. Man kan også læse årbogen som et alternativ til de mange forsøg på «regional» oprustning, som man f.eks. kunne læse i Jacques Derrida og Jürgen Habermas spektakulære, fælles forsvar for den europæiske model sidste år. (…)