Mens man i 1950’ernes Italien livligt diskuterede, om romanen var død som litterær form, udkom i 1959 en roman af den gammeldags slags – og tog læserne med storm. Romangenren havde ikke læst sin egen nekrolog. Eller måske var det snarere forfatteren til Leoparden, der ikke havde læst nyheden om romanens død. Kritikere og forfatterkolleger spurgte sig: hvem er han, og hvor kommer han fra?
Faktisk havde det litterære parnas mødt forfatteren tidligere. I 1954 havde han fulgt sin fætter til en litterær kongres – sammen med en tjener, som aldrig veg fra deres side. Her havde flere deltagere undret sig over den store, mørkklædte sicilianer, som hilste uden et ord, men med et let buk og et ironisk drag om munden. Fætteren havde præsenteret ham som Giuseppe Tomasi, fyrste af Lampedusa og hertug af Palma. (…)
Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller logg inn / logg inn med Vipps.
Tre måneder med Le Monde
diplomatique for 99 kroner!
Papiravis og full digital tilgang
Fornyes til 199,- per kvartal
