Man kunne som digteren sige: «Det gælder om at være absolut moderne.» Det gælder om at forkaste alt det gamle og finde frem til stadigt nye verdener. Det kunne man som den franske digter Arthur Rimbaud stadig sige i midten af 1800-tallet. Men man siger det ikke så meget mere. Trods glæden ved demokrati, stolthed over menneskerettighederne og afhængighed af idealer for personlig frihed er det, som om det absolut moderne ikke overbeviser længere.
Præcis denne moderne forfaldstendens var udfordringen for den tyske filosof G.W.F. Hegels berømte Retsfilosofi, der udkom i 1821: gøre, som man vil, så er det en forestilling, som kun kan ses som udtryk «Når man hører nogen sige, at friheden overhovedet består i, at man kan for en fuldstændig mangel på tankeudvikling, hvor man ikke finder den mindste antydning af det – der er den i og for sig frie vilje, af ret, af sædelighed osv.» (…)
Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller logg inn / logg inn med Vipps.
Tre måneder med Le Monde
diplomatique for 99 kroner!
Papiravis og full digital tilgang
Fornyes til 199,- per kvartal
