Å kidnappe det indefra

Med udgivelsen av The Accident of Art¹ fuldender redaktør Lotringer og teknologi- og urbanitetsfilosofen Virilio den trilogi af samtaler der også inkluderer Pure War (1983) og Crepuscular Dawn (2002). Denne gang drejer de tre samtaler sig om kunst og teknologi og Virilio synes faktisk at have en reel interesse og indsigt i de problemstillinger og muligheder en kombination af disse to størrelser repræsenterer. Således kan man i en kort passage læse ham argumentere for, at kunstnere skal skabe deres eget software i stedet for at bruge det standardsoftware, som anonyme programmører gennem de store virksomheder sender på markedet. Med neo-luddiske undertoner skriver han, at kunstnere må «penetrere maskinen, eksplodere den indefra, pille systemet fra hinanden for at appropriere det. [...] Vi må gøre som hackerne, ikke inficere systemet med en virus, men kidnappe det indefra.» Her ’citerer’ Virilio næsten ordret nogle af softwarekunstens og hackerkulturens fremmeste teoretikere. Hvor dybt forbindelsen stikker er ikke til at vurdere ud fra samtalerne med Lotringer, men det er interessant fællesprojekt han åbner op for. Man kunne ønske sig, at det blev udforsket i fremtidige samtaler med folk fra softwarekulturen. Indtil da kan man danne sig et indtryk af Virilios noget generaliserede, men også begrebsligt udfordrende kunstsyn med The Accident of Art. The Accident of Art. Sylvère Lotringer/Paul Virilio, semiotext(e), MIT Press London 2005, s. 119.

(…)