«Du er netværket»

Er det offentligheder som Wikipedia og fri software, der skal sikre demokratiet mod markedskræfterne? Den 31. udgave af festivalen Ars Electronica i Linz sagde farvel til privatlivets fred for at byde nye fællesskabsfunderede offentligheder velkommen. Generelt bestod modstanden i at appropriere overvågningen i den kritiske tankes og kunstneriske sensibilitets navn. Der skal kæmpes ligeså hårdt for offentligheden 2.0 som for privatlivet 2.0. Ja, hvem skal overvåge dem der overvåger?

oktober 2007

Fra 15. september har den danske regering besluttet, at alle telefonopkald og emails, der er administreret af danske teleselskaber, skal registreres og gemmes i et år. Som et led i kampen mod terror bliver civile rettigheder taget som gidsel, og overvågningssamfundet er ikke længere science fiction, men politisk virkelighed, og privatlivet i den klassiske vestlige forstand er ikke længere fredet, men snarere jaget vildt. Stater såvel som virksomheder er ude efter vores personlige digitale data, for at udnytte dens enorme politiske og økonomiske potentiale, for at kontrollere os som borgere og forbrugere.

Samtidig er vi vidne til en ny ’digital ekshibitionisme’. På blogs og webportaler som MySpace, Facebook og Wikipedia lægger personer kloden over information om deres privatliv ud med det formål at blive set og hørt, at blive registreret. De ønsker at udnytte det sociale potentiale i at være en aktiv del af et online-netværk og bidrage til demokratiseringen af informationssamfundets mediekultur. Det Tim O’Reilly i 2004 døbte «Web 2.0» til at betegne tendensen til at brugere ikke længere bare er (for)brugere, men producenter der selv genererer indhold, hvadenten det var til MySpace, YouTube, Linux eller Second Life. En opdateret version af forestillingen om, at «du er netværket». (…)

Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller / logg inn med Vipps.

Tre måneder med Le Monde
diplomatique for 99 kroner!

Papiravis og full digital tilgang


Fornyes til 199,- per kvartal