Idealismens endeligt

Der er ikke meget børnesang over Annette K. Olesens seneste opus. Titlen «Lille Soldat» er ellers hentet fra en gennemgående linje i børnesangen om tre soldater, der kæmper for at vinde en prinsesses hjerte.

Kærlighed er der stort set intet andet i Olesens film. Til gengæld er der masser af kamp og strid. Mellem en far og en datter. Mellem datteren og farens kæreste, der er nigeriansk prostitueret med arbejdsområde i Københavns forstadskvarterer og finere hoteller. Mellem de prostituerede og deres kunder. Fælles for kampene er den udprægede mangel på positive resultater. Det lader til, at det er mere eller mindre umuligt at hjælpe et andet menneske. Og da slet ikke, hvis der ikke er noget aktivt ønske om hjælp.

LOTTE ER EN ung, kvindelig soldat. Hun har netop tjent i en af Danmarks krige. Hvilken en af dem bliver aldrig klart, og der er jo flere at vælge imellem, nu hvor Danmark er blevet krigsførende nation for første gang siden 1864. Lotte kommer hjem til sin halvtomme lejlighed i København og luller lidt rundt, mens mængden af pizzabakker og flasker langsomt forøges i lejligheden. Lottes far kommer på uanmeldt besøg. De to har svært ved at tale sammen. Faktisk foregår det meste af deres kommunikation ved at slå på hinanden sådan lidt for sjov. Lotte mistede sin mor som 11-årig og er nærmest blevet opdraget som en dreng.

Lotte skal møde farens kæreste Lily. At hun er nigeriansk luder overrasker ikke Lotte. Hun er udmærket klar over, at farmand ved siden af sin gesjæft som vognmand driver en omfattende bordelvirksomhed med primært afrikanske ludere, som åbenbart er i høj kurs hos de danske mænd i disse år. Lotte mangler et job. Faren mangler en chauffør til Lily. Og således sker det, at Lotte snart bliver den, der kører Lily rundt fra kunde til kunde, og samtidig skal komme stormende op af trappen, hvis Lily i det obligatoriske mobilopkald inde hos kunden ytrer en bestemt sætning som signal for, at noget ikke er, som det skal være.

Til at begynde med er der stort set ingen tale mellem de to kvinder. Lille Soldat er en film der på næsten antonionisk manér gør brug af stilhed som stilistisk greb. Lydarbejdet på filmen bør i det hele taget fremhæves. Eksempelvis er lyde fra krig lagt ind udvalgte steder over de regnvåde Danmarks-billeder. Og så giver det et gisp i Lotte, hver gang Lily smækker lidt hårdt med bildøren. Det bliver aldrig udpenslet, hvad de traumatiske oplevelser, Lotte sikkert har haft i krigen, har gjort ved hende. Det ligger blot som noget under overfladen. Noget, der aldrig bliver sat ord på.

Snart vækker Lily noget i Lotte. Om det er ren idealisme, eller om der også er et strejf af erotisk tiltrækning, lader filmen heldigvis stå hen i det uvisse, men det bliver klart, at Lotte kommer til at se det som sin opgave at redde Lily.

MEN KAN LILY reddes? Og giver det overhovedet mening at bruge ord som «at redde» i denne sammenhæng? Hvornår er man et «offer» og hvornår er man en «overlever»? Og er den, der redder ikke mest af alt ude efter en egoistisk betonet bekræftelse på, at man gør det rigtige? Det er filmens ønske at granske denne problematik. Og det lykkedes tilnærmelsesvist. Flere kritikere – blandt andet på filmfestivalen i Berlin, hvor Lille Soldat var nomineret i hovedkonkurrencen, men måtte nøjes med en mindre pris – har klandret Olesens film for at ville for meget og derfor mikse trafficking og krig sammen i en stor pærevælling, men jeg mener nu, de to temaer hænger fint sammen i forhold til filmens overordnede tematik. Vi drager jo øjensynligt også til Irak og Afghanistan i håbet om at redde nogen. Redde dem fra uciviliserede samfundsformer og give dem demokratiets gave. Bliver det så taget vel imod? Kan vi tale om at redde nogen i den sammenhæng?

Olesen vil med sammenkædningen af de to tematikker påvise, hvor vanskeligt et begreb «hjælp» er. Verden er og bliver kompleks. Lily synes givetvis ikke om at dyrke sex med fremmede mænd. Men hun ser det som en mulighed for at give sin datter en uddannelse. Og så længe mændene ikke slår, og Lily får sine penge, så kan hun ikke selv se noget forkert i at bruge sin krop som et arbejdsredskab. Og har da heller ikke noget behov for at blive reddet. Også faren har ikke behov for nogen redningsplan. Han giver luderne en chance. Og han behandler dem ordentlig og bliver endda kæreste med udvalgte ludere. Langsomt har han tilsidesat det meste af sin samvittighed og moralske refleksion, men det er blot det offer, som forretningslivet fodrer. Som tilskuer kan man langt hen af vejen godt forstå, selvom man måske ikke ligefrem billiger ham denne facon. Måske skyldes denne forståelse fra tilskuerens side dog netop den samfundskarakteristiske laden-stå-til, som Olesen ønsker at kritisere. I så fald har filmen jo blot fået et ubehageligt og effektivt aftryk.

© norske LMD. Lille soldat kommer på norske kinoer 17. april
(…)