I sit store romanværk Manden uden egenskaber om det nye menneske og om livet som et net af relationer uden centrum, introducerer Robert Musil den såkaldte «Parallelaktionen», søsættelsen af en stor idé. Det er kommet østrigerne for øre, at tyskerne vil fejre deres kejsers jubilæum med stor pragt. De vil komme dem i forkøbet og fejre deres kejser med endnu større pragt. Der nedsættes en komité, der skal udklække en fejring, der ikke må afspejle mindre end en samlende idé for hele det habsburgske rige. Hovedpersonen Ulrich bliver involveret i denne komité og kan fra sidelinjen se ironisk til, mens den ene store idé efter den anden bliver præsenteret med begejstring, for siden modstræbende at blive fejet af bordet.
1. januar 2004 går Claus Beck Nielsen alias Das Beckwerk med en ledsager kaldet «Rasmussen» ind i Irak, iklædt næsten tidløse jakkesæt og grimme slips, bærende på en sølvgrå metalkasse med påskriften «The Democracy Destination: Iraq». Das Beckwerk erklærer sig selv for Irakisk territorium. Dette blev dog allerede i en vis forstand kundgjort i Danmark 30. januar 2003 i forbindelse med opførslen af teaterstykket i Gladsaxe Teater nord for København der også erklæres som irakisk territorium. Med denne gestus gøres Das Beckwerk med ét slag til et nomadisk parlament. Som en parallelaktion til den amerikanske invasion ønsker Das Beckwerk at træde ind i den irakiske undtagelsestilstand, ind i opløsningen og dér få folket i tale, samle dem i større og mindre grupper, skabe den civile agora, indlede en ny samtale. (…)
Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller logg inn / logg inn med Vipps.
Tre måneder med Le Monde
diplomatique for 99 kroner!
Papiravis og full digital tilgang
Fornyes til 199,- per kvartal