Den blanke stemme

Afgivelsen af en blank stemme betyder i al almindelighed, at den blankt stemmende ikke kan tilslutte sig nogen eksisterende institution inden for det politiske område, som omfatter regeringer og partier. Den blanke stemme udelukker ingenlunde, at den blankt stemmende ikke har en politisk overbevisning. På engelsk hedder fænomenet da også None of the above, «Ingen af ovenstående» (NOTA), som ved enkelte lejligheder er blevet forsøgt integreret i det valgpolitiske slutregnskab som en slags selvudelukkelsesstandpunkt, der skulle tages i betragtning. NOTA er dog mere forblevet et forsøg på at vise statslig velvilje og statistisk nysgerrighed over for en bestemt uvilje end noget andet.

På samme måde som den blanke stemme ikke er nogen stemme for, er den altså heller ikke en stemme imod. Selvom den ofte udspringer af en holdning, der er beslægtet med systemkritik. Men selv systemkritikere behøver ikke at nære afsky for det system, de ikke vil støtte eller tilslutte sig. Mindre følelser kan gøre det. Det er således måske «bedre» at afholde sig fra at stemme, såfremt den person, der overvejer at afgive sin stemme, er i tvivl om det nationale demokratis evne til at reformere sig selv, eller måske er i tvivl om den etiske holdbarhed i det sindelag, det pågældende demokrati har været med til at udvikle. Det er jo et sindelag, der kræver, at den stemmende på en eller anden måde må være nogenlunde overbevist om, at parlamentarisme, folkestyre, nation, kongedømme, folkekirke, landegrænser, kronekurs og statsborgerskab hænger så meget sammen, at der kan tages parti for et partis fortolkning af sammenhængen mellem disse størrelser, det vil sige at et «partisk» standpunkt giver mening og kan «haves». Man kan med andre ord dårligt sætte et kryds på en sådan stemmeseddel uden at blive part i sagen. (…)