Asylets hus

På flugt fra det Polen, der ikke eksisterer mere, beslutter Witold Gombrowicz sig 22. august 1939 for at gå om bord på atlanterhavsdamperen Chobry («Den Tapre»). Dagen efter underskriver Tyskland og Sovjetunionen en ikke-angrebspagt. Han er ankommet til Argentina, et stort land i en ukendt periferi. Han er alene, ukendt, fattig, og lever på caféerne og lurvede hoteller.

Ved hjælp af entusiastiske digterkollegaer får Gombrowicz kort tid efter sin ankomst i Argentina oversat sit romanhovedværk Ferdydurke til spansk, men han er ligeså marginaliseret som før. For at holde sig oven vande tager han imod et job som assistent i Banco Polaco i Buenos Aires, hvor han med chefens billigelse får lov at læse under pulten. Men han længes efter at skrive og udgive og deltage i litteraturens store samtale. Udgivelsesmulighederne er få og han publicerer stort set ingenting mellem 1938 og 1953. I en alder af 49 år begynder han så at skrive dagbog, som løbende udgives i det polske eksiltidsskrift Kulturo der udkommer i Paris. Om dagbogen skriver han i begyndelsen: (…)