Den tysk–jødiske kritiker og filosof Walter Benjamin (1892–1940) anses i dag over den ganske verden som et af de vigtigste vidner til den europæiske modernitet. På trods af sin relativt korte skriveperiode efterlod han en række værker der forbløffer ved sin dybde og diversitet. En ny og aktuel bog forsøger at give svaret på hvorfor Benjamins arbejde fortsætter med at virke uimodståelig, ikke kun på den akademiske læser, men tilmed på journalisten, filmmanden, designeren, byplanlæggeren, sociologen, i det hele taget, den alment interesserede læser her halvfjerds år efter hans død.
Ved at kombinere den klassiske biografi, herunder brevudveksling og personalhistorie med nysgerrig intellektuel fortolkning af hans tankeverden (aldrig kedeligt akademisk) og perspektiver på moderniteten, skriver litteraturprofessor Howard Eiland og tyskprofessor Michael W. Jennings sig frem til én afgørende indsigt som de kalder «det kritiske liv». I en række forskellige tematisk anlagte og meget omfangsrige kapitler forsøger de at give svaret på den modus der kendetegner alt hvad Benjamin kommer i kontakt med: Kritikken som et kontinuerligt dialektisk engagement. Kritikken som et kreativt engagement i sig selv og en måde at værdisætte hvad der finder sted i verden og i tænkningen. Kort sagt, kritik som etos, ikke kun som akademisk redskab, men som del af en væremåde, som del af en karakter og et temperament som må leves og som må komme til udtryk i måden at skrive og tænke på. Hans uimodståelige prosa gør ham til en både sanselig og intellektuel oplevelse at læse. (…)
Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller logg inn / logg inn med Vipps.
Tre måneder med Le Monde
diplomatique for 99 kroner!
Papiravis og full digital tilgang
Fornyes til 199,- per kvartal