Jeg sidder i haven ved Det hollandske konsulat i Istanbul. Rækker af hvide og orange plasticstole er placeret foran en til lejligheden opsat skærm. Fra skærmen stråler filmfortællingen om en gruppe kurdere, der har forladt deres landsby for at udføre sæsonarbejde på markerne udenfor Ankara. Dokumentaren Once Upon a Time er mestendels et kritisk blik på de arbejdsvilkår og den skævvredne økonomi, tyrkiske grøntsager fremstilles under, men filmen rummer også en lune, en humor og en række strejf af natur, der trækker filmen i andre retninger. Og pludselig sker det så. Midt i haven blander virkelighedens natur sig med filmens, idet en række fugle i haven istemmer filmfuglenes sang fra højttalerne. I få sekunder oplever vi en række symfoniske fuglefløjt, hvor film og virkelighed synes at blive ét.
(…)
Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller logg inn / logg inn med Vipps.
Tre måneder med Le Monde
diplomatique for 99 kroner!
Papiravis og full digital tilgang
Fornyes til 199,- per kvartal
