Filmens styrke er netop anvendelsen af det begrænsede rum. I lang tid er vi ikke andre steder end i det lille rum, og vi placeres som beskuere dermed i samme klaustrofobiske tranghed, som moren og sønnen. De få objekter, der er i rummet, får en helt særlig betydning, som kommer af netop deres unikhed. Alle objekter benævnes som værende de eneste af deres art med ord som lamp, mouse og room. Sønnen, som er født i værelset og derfor ikke kender til en verden udenfor, undrer sig over, at der kan være plads til alle menneske inde i det fjernsyn, som ofte er tændt på i værelset. Han tror ikke moren, når hun fortæller ham om verden udenfor væggene. (…)
Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller logg inn / logg inn med Vipps.
Tre måneder med Le Monde
diplomatique for 99 kroner!
Papiravis og full digital tilgang
Fornyes til 199,- per kvartal