Den nye spil-titel A Way Out sætter tankerne i gang om den interessante udveksling af ideer mellem film og spil. Ved første øjekast er det et temmelig ordinært action-adventure-spil, hvor man i rollen som kriminel skal foretage den slags handlinger, som kriminelle nu engang gør i spil og på film. Med andre ord går en del tid med at flygte fra fængslet, uddele øretæver, røve benzintanke og snyde ordensmagten. A Way Out præsenteres som et cinematisk spil, hvilket nok især skyldes den forholdsvist fængende fortælling. De mange narrative sekvenser med dybt konventionelle kameravinkler og mise-en-scène minder om en lind strøm af kriminalfilm, og her og der fungerer dialogen ganske overbevisende både på manuskriptplan og i selve udførslen.
Det særlige ved A Way Out er dog, at der er tale om et samarbejdsspil. Altså et spil, der kun kan gennemføres, hvis man spiller det sammen med en anden person, enten på nettet eller i samme rum. Der er således to protagonister i spillet, brødrene Leo og Vincent. Leo er den hårdtslående, iltre bror, mens Vincent er en del mere reflekteret og afbalanceret. Det umage par giver nogle fine dynamikker, der driver en karakterskildring frem, som ellers ofte bliver hul, når vi taler spil. Og ligeledes gør brødrenes forskellighed, at spillet ændrer form alt efter, hvilken bror man vælger til at agere i de forskellige situationer. Skal Leo således ordne det med nævernes klare sprog eller er det nu klogere at få Vincents solide snakkeevner og rolige overblik på banen? (…)
Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller logg inn / logg inn med Vipps.
Tre måneder med Le Monde
diplomatique for 99 kroner!
Papiravis og full digital tilgang
Fornyes til 199,- per kvartal
