Den åndelige underkastelse

Klostrene på Athos var for bare nogle årtier siden på nippet til at lukke. Nu strømmer unge mænd til. Hvad driver dem til at træffe det radikale valg at blive munk for livet?

september 2018
En munk ved klosteret Sankt Panteleimon på Athos, ofte kalt Rossikon på grunn av dets historiske bånd til Russland og den russisk-ortodokse kirke. Foto: Ververidis Vasilis / SHutterstock.

Vi har netop tjekket ind på Pension Amanatiis i den lille badeby og grænseport Ouranoupolis, der bogstavelig talt er sidste stop på vejen. Længere kan man kan ikke komme til fods, og med vores diamonitiria, adgangspas, gør vi klar til at sejle. Sammen med min rejsekammerat er jeg på vej til halvøen og det hellige bjerg Athos. Bjerget der huser over tyve klostre, er et minisamfund i sin egen ret. Her befinder man sig bogstaveligt talt i en anden tid, nærmere bestemt i den julianske kalender, der bringer Athos 14 dage bagefter resten af verden. Vi er taget til hertil for at finde ud af hvad der driver mennesker til at træffe det radikale valg at blive munk for livet.

Foto: alexander carnera

Små «utopiske» samfund skyder op i disse år med klimakrisen som bagtæppe, men Athos er på ingen måde en reaktion på klimaændringerne. Stedet har en lang historie og daterer sig tilbage til år 963 hvor klostret Lavra grundlægges. Athos besidder også en enestående kulturarv med sin kirke- og klosterarkitektur, vægmalerier og ikke mindst ikoner, og er opført på Unescos liste over verdens kulturarv. Halvøen er i dag indehaver af verdens største samling af ikonmalerier, der praktiseres af mange munke og udgør en central forskel på den græsk-ortodokse kirke og den romersk-katolske. (…)

Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller / logg inn med Vipps.

Tre måneder med Le Monde
diplomatique for 99 kroner!

Papiravis og full digital tilgang


Fornyes til 199,- per kvartal