Planetarisk nydelse

Alphonso Lingis (f. 1933) gik lige fra begyndelsen af sine egne veje. Som ung slog han sine folder i efterkrigstidens Paris, læste og oversatte Sartre, Merleau-Ponty og Levinas. Især oversættelser af de to sidste filosoffers centrale værker (Synligt-usynligt og Totalitet og uendelighed) banede vejen for en generation af fænomenologiske tænkere i USA. Men Lingis valgte fra tidligt af at kombinere filosofien med et antropologisk, psykoanalytisk og geografisk arbejde, og gennem sine mange rejser skabte han sin helt egen genre, en fænomenologisk rejselitteratur.

Med sin filosofiske baggage i den ene hånd, kameraet i den anden, og øjne og ører åbne, har han skrevet en række alternative fortællinger om seksualitet, angst, økonomi, tillid, fællesskab, overskridelse, krig og frihed. For Lingis skal filosofien være en «afslørende diskurs» om virkeligheden, ikke en kommentar til filosofiske tekster og problemer. Den må gå på opdagelse og hente inspiration fra historien og det virkelige liv. Hvis de store myter og fortællinger om de menneskelige lidenskaber ikke længere taler til os, er det fordi vi har «mistet sansen for grundfølelsernes transhistoriske og animalske dimension der lever i os». (…)