Fintfølende, men hastigt glemt

Det siste kuppet er en charmerende om end banal film om kunstkærlighed og generationsmøder.

juli 2019
Den unge Otto (Amos Brotherus) vækker Olavis (Heikki Nousiainen) slumrende salgsenergi til live og bedstefaren viser barnebarnet hvad kunsten kan. FOTO: FIDALGO FILM.

Kunsten har været hans et og alt. Og nu øjner han chancen for en sidste god handel, inden det hele lukker og slukker. 72-årige Olavi er kunsthandler. Ikke en af de velbjærgede slags, men derimod en entusiast med en dyb kærlighed til kunsten. År ud og år ind har han gransket markedet, ledt i alle afkroge og troligt besøgt hvert eneste auktionshus i sin bestandige søgen efter kunst, der kan omsættes. Ikke for pengenes skyld, men for glæden ved kunst. Hans lille galleri er et tætpakket lokale helliget malerierne.

Hver aften gør han regnskabsbogen op, og det ser ikke godt ud. Regninger og rykkere er daglig kost. Onlinebutikker der sælger kunst er ved at sætte sig på markedet, og det er få mennesker der finder ned i Olavis kælderlokale. Han sælger derfor kun ganske lidt og ofte til stort set samme pris, som han har givet for det. Måske nænner han ikke andet. Måske er hans indstilling så empatisk, at han har mistet forretningssansen. (…)

Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller / logg inn med Vipps.

Tre måneder med Le Monde
diplomatique for 99 kroner!

Papiravis og full digital tilgang


Fornyes til 199,- per kvartal