Efter det danske valg i juni er Socialdemokratiets Mette Frederiksen ny statsminister og regeringsleder i en ren mindretalsregering, mens Dansk Folkeparti på den yderste højrefløj har fået halveret sin andel af stemmerne. Valgkampen, der overlappede med valget til Europa-Parlamentet, blev omtalt som «Danmarks første klimavalg», men var også domineret af temaer som velfærd og sociale spørgsmål, samt indvandring og islam, der har været gengangere de seneste mange år. Denne gang med to nye partier på den yderste højrefløj, der udfordrede Dansk Folkeparti.
Danmark er efter valget tilsyneladende rykket mod venstre, med en historisk stærk tilslutning til de partier der befinder sig til venstre for Socialdemokratiet, det vil sige Socialistisk Folkeparti (SF), Alternativet og Enhedslisten. Er vi dermed vidne til et nyt systemskifte, der bryder med højrefløjens dominerende stilling og den udlændingepolitik, der har rådet siden Dansk Folkeparti slog igennem i 2001? Eller er vi i virkeligheden vidne til højrefløjens ultimative sejr: At «stram» udlændingepolitik og accept af, at væsentlige politikområder skal afgøres indenfor rammerne af EU, er blevet så alment accepteret, at de færreste partier i dag adskiller sig fra hinanden? (…)
Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller logg inn / logg inn med Vipps.
Tre måneder med Le Monde
diplomatique for 99 kroner!
Papiravis og full digital tilgang
Fornyes til 199,- per kvartal
