Nogle film afstedkommer en ufravigelig trang til at fortælle den nære omverdenen om dem. Den slags trang er ofte resultatet af de film, der er så emotionelt forstyrrende, at man ikke kan rumme dem alene. Man skal ud med noget. En sådan oplevelse er filmen For Sama. Efter at have set den, måtte jeg straks beskrive for min hustru, hvad jeg havde set. Hvordan filmen er et uafrysteligt vidnesbyrd om krigen i Syrien og de tragiske konsekvenser, den har for mennesker og ikke mindst børn, der befinder sig i Syrien. Hvordan vi i filmen gang på gang ser døde børn, døende babyer og børn, som kun lige akkurat overlever. Kun deciderede splatterfilm kan overgå For Sama i døde kroppe og blod, der flyder hen over gulv, borde, menneskehænder. Men For Sama er ikke splatter. Den er helt og aldeles grufuld virkelighed.
For Sama er ikke splatter. Den er helt og aldeles grufuld virkelighed. (…)
Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller logg inn / logg inn med Vipps.
Tre måneder med Le Monde
diplomatique for 99 kroner!Papiravis og full digital tilgang
Fornyes til 199,- per kvartal
