Familiens sorte får

En familiefest er fremragende filmisk materiale. Udgangspunktet er jovialitet og glæde over samvær. Måske har flere af familiemedlemmerne ikke set hinanden længe, så der er en gensynsglæde, der hviler over genrens indledende sekvenser. Men snart pibler konflikterne frem, gamle sår rippes op på ny, måske er der store hemmeligheder, som åben-bares og en ubehagelig konfrontation synes uundgåelig. Vi har set det ske i film som Thomas Vinterbergs Festen (1998), Louis Malles Milou en mai (1990) og Michael Hanekes Happy End (2017). Premiereaktuelle Familiefesten følger trop.

Måltidets anatomi

Familiefesten er fortællingen om en familie, der ved første iagttagelse er harmonisk og glad. Bedstemoren Andrea fylder rundt, og det skal fejres i familiens sommerresidens, hvor de samles fra nær og fjern. De to brødre Vincent og Romain er forskellige som nat og dag. Vincent har styr på sine ting med egen virksomhed, en lægehustru og to dejlige drenge, der gerne hjælper til. Den anden bror, Romain, er derimod den excentriske kunstnertype, der ankommer med endnu en ny kæreste – denne gang en kvinde helt fra Argentina – og som også har med et kamera, som han tænder fra første minut, idet han påstår at ville dokumentere denne særlige begivenhed. (…)