Den sovjetiske løgn

Den sorte jord burde brødføde en hel befolkning. Det er beretningen, som det sovjetiske regime tillader at komme ud, og som Vesten tager for gode varer. Lige indtil en ukuelig journalist kommer på sporet af en helt anden sandhed.

august 2020
Stilen står alt for ofte i vejen for historien og vice versa i polske Agnieszka Hollands film om reporteren Gareth Jones, Den sorte jord. FOTO: ANOTHER WORLD ENTERTAINMENT

Året er 1933. Den unge reporter Gareth Jones har vundet agtelse efter et interview med selveste Adolf Hitler. Han har fået ansættelse i det engelske udenrigsministerium, men til trods for hans ihærdighed og skarpe analytiske sans, tror ingen på hans formaninger om, at en krig muligvis er nært forestående. Og ikke nok med den manglende tillid. Han bliver minsandten også fyret fra jobbet i ministeriet, da der skal skæres ned på budgetterne. Derfor er det for helt egen regning, at Jones drager til Moskva.

Missionen er at lande et interview med Josef Stalin. Reporteren ønsker at vide, hvordan Stalin finansierer den vækst og lyksalighed, som Vesten hører om i medierne. I Moskva møder Jones den anerkendte New York Times-redaktør Walter Duranty, som kun har hån til overs for den unge reporters interview-drøm. Duranty er ikke længere interesseret i journalistikkens arneopgave om at afsløre magthavere og bringe sandheder frem i lyset. Han har lært spillet at kende og finder korruptionen en uundgåelig ramme, man blot skal navigere i.
(…)

Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller / logg inn med Vipps.

Tre måneder med Le Monde
diplomatique for 99 kroner!

Papiravis og full digital tilgang


Fornyes til 199,- per kvartal