Nogle film er funderet i én gennemgående idé. En idé, som skal holde hele filmen oppe og være dragende nok i sig selv. Det gælder naturligvis konceptuelle kunstfilm især, men også hos spillefilm træffer man i ny og næ den type. En sådan film er den rumænske La Gomera, som i Norge har fået den engelske titel The Whistlers, hvilket også er temmelig rammende. Den handler nemlig i høj grad om at fløjte (å plystre).
I min barndom var et tilbagevendende irritationsmoment Roger Whittaker. Måske kender du ikke manden, og det gør jeg som sådan heller ikke, men jeg husker hans insisterende fløjteri som et repetitivt element i hans musik. Lidt sådan har jeg det med fløjteriet i The Whistlers.
(…)
Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller logg inn / logg inn med Vipps.
Tre måneder med Le Monde
diplomatique for 99 kroner!
Papiravis og full digital tilgang
Fornyes til 199,- per kvartal
