Det blodrøde Berlin

Burhan Qurbanis hypermoderne udgave af Berlin Alexanderplatz er en frapperende, frenetisk film, der med rød kulør maler et fængende menneskeportræt.

januar 2021
Francis (Welket Bungué) skyller forkommen i land et sted i Europa. Han kommer fra Guinea-Bissau, men ender i Berlin. FOTO: NORDISK FIILMDISTRIBUSJON / FREDERIC BATIER.

Francis skyller forkommen i land et sted i Europa. Han kommer fra Guinea-Bissau, men ender i Berlin. Han er flygtning, immigrant eller «nyligt ankommet», som han selv foretrækker at kalde sig. Han stuver sig sammen med de andre nyligt ankomne på få kvadratmeter. Han arbejder slidsomt i undergrundens metrobyggeri sammen med alle de andre illegale. Lige indtil han en dag er så ufornuftig at tilkalde en ambulance, da en af de andre arbejdere kommer grueligt galt til skade. Så bliver formanden vred, for nu kommer der unødigt fokus på det dubiøse byggeri.

Francis smides på porten og går gradvist i hundene. Lige indtil han møder tyske Reinhold, som tager den unge afrikaner under sine psykopatiske vinger. Reinhold lærer snart Francis alt om at sælge narko, forlade kvinder, agere pimp og generelt opføre sig som et svin for at komme frem i verden. Dette er i grove træk afsættet for den moderniserede filmudgave af Alfred Döblins roman Berlin Alexanderplatz, som tyske Burhan Qurbani på vellykket vis har kreeret.
(…)

Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller / logg inn med Vipps.

Tre måneder med Le Monde
diplomatique for 99 kroner!

Papiravis og full digital tilgang


Fornyes til 199,- per kvartal