Historien om to mænd, der var så ivrige efter at bage

Handlingen i First Cow hører til de mest sælsomme western-plots, jeg længe har set. Faktisk ved jeg ikke, om det giver mening at kalde Kelly Reichardts film en western, men hvis vi nu gør det for en stund, er plottet i al fald alt andet end det forventelige. Her er ingen skuddueller, ingen diligenceture, ingen store opgør mellem cowboys og indianere. Ikke engang en sølle sherif kan det blive til. Tværtimod er her en ko. Og to mænd der er ivrige efter at bage kager. Dem kommer vi tilbage til.

Menneskelivet

Første tredjedel af First Cow er nærmest at betragte som en antropologisk film, der studerer menneskets væren og væsen. Allerførste indstilling er dog et statisk tableau med udsigt over et farvand. Langsomt kommer der et skib til syne i venstre side af billedet, og dette viser sig at være et gigantisk fragtskib fyldt med containere. Det driver lige så stille på vandet, mens kameraet ikke rører sig ud af stedet. Måske er indstillingen en måde at sætte en stemning på. At komme ned i gear og vænne beskueren til det tempo, som filmen gerne vil understøtte. Eller måske finder scenen sted i samme geografiske område, som resten af filmen foregår i. I næste indstilling graver et yngre menneske i jorden og finder et par skeletter. Derpå hopper vi tilbage i tiden – til den tid som handlingen foregår i. (…)