En mand der skræller et æble

Ari lider af hukommelsestab. Det er han ikke ene om. Faktisk er talrige individer pludselig udsat for spontant tab af erindring. De ved ikke, hvem de er. De ved ikke, hvor de bor. Om de arbejder. Om de er gifte eller single. Om de kan lide æbler eller ej. Den slags mennesker havner på klinikker, hvor man måske forsøger at hjælpe dem – eller måske blot holder dem indespærret for at undgå at de hukommelsesfortabte laver mere skade end højest nødvendigt.

Under sit ophold på klinikken får Ari mulighed for at deltage i et forsøg, et slags genoptræningsprogram, der har til hensigt at give ham en hukommelse, eller rettere en identitet, en vished om hvem han er som menneske. For at gennemføre programmet skal han udrette en række gøremål. Det starter i det små med opgaver som at køre på cykel eller gå i biografen, men snart hæves barren og Ari skal nu røre ved en kvinde eller betale for en lapdance. På sin vis simulerer disse opgaver progressionen fra barn til voksen, og skal vel derfor ses som en gradvis konstruktion af den nye identitet. (…)