Behovet for at komme til klarhed om de sidste ting

Leoparder bryder ind i templet og lapper offerkrukkerne i sig; det gentager sig hele tiden; til slut kan man forudberegne det og det bliver en del af ceremonien.
– Kafka, Aforismer

Tidlig morgen 11. august i krigsåret 1917 indtræffer en afgørende begivenhed, der mere end alle andre hændelser, kommer til at ændre Franz Kafkas liv: En blodstyrtning får ham til at kaste blod op. Den varede kun i få minutter, men var et så godt som sikkert tegn på tuberkulose. For Kafka var tuberkulosen en logisk konsekvens af de foregående års hyppige besøg på fabrikker som udsendt fra forsikringsanstalten hvor han arbejdede. Fremfor at søge om ophold på et sanatorium som hans venner rådede ham til, bød muligheden for nu at få en afklaring på sit liv til at være langt vigtigere for ham. Siden Kafkas første møde med Felice Bauer, med hvem han blev forlovet to gange, havde kampen mellem kaldet til ægteskabet og kaldet til skrivegerningen drænet ham for kræfter og fokus. Han havde i flere år vaklet frem og tilbage, uden at kunne træffe en beslutning. Men nu trådte tuberkulosen til og traf beslutningen for ham. (…)