Film der søger at mime karakterernes sindstilstand i deres formsprog er ikke nødvendigvis en vellykket omgang. Hvis mimeriet tager overhånd, kan det virke anmassende og ske på bekostning af karakterudvikling og miljøskildring. Men hvis filmens primære ærinde er uløseligt funderet i denne ene sindstilstand, kan tilgangen være effektiv og føles helt rigtig. Den franske film Tatt av tiden hører til i den sidste kategori.
Hold nu fast
Filmen åbner med nogle sanselige, blødt belyste billeder af en sovende kvinde. Roen er dog kortvarig, for nu ringer vækkeuret med en insisterende skingerhed. Kvinden, der bærer navnet Julie, vælter ud af sengen og så starter filmens hektiske virvar, som stort set varer i samtlige af dens 90 minutter. Hør bare her (og læs det gerne i højt tempo): (…)
Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller logg inn / logg inn med Vipps.
Tre måneder med Le Monde
diplomatique for 99 kroner!
Papiravis og full digital tilgang
Fornyes til 199,- per kvartal
