Solar generøsitet

Fuglen Fønix fløj for tæt på solen og døde, men genopstod fra sin aske. Vi, derimod, nærer ingen ærefrygt for solen. Vi tager den bare for givet. I det som i dag omtales som den antropocæne tid, har vi ikke længere noget ærefuldt forhold til planeter og sole. Vi opfatter os selv som universets centrum og solen giver os den ild og energi vi har brug for. I Prometheus-myten er vi dem der har stjålet ilden fra guderne. Hvis man oversætter dette hovmod til vor tids sprog, forholder vi os til solen enten som en økonomisk ressource til brug for produktion eller som en teologisk kerne forstået som en majestætisk kraft placeret på himlen til ære for os. De russiske futurister og kosmister drømte sågar om at vi en dag skulle gøre os uafhængig af solen, at vi skulle skabe vores egne kunstige sole som vi kunne gå rundt med i lommerne.

Som modgift til Prometheus-myten og den stigende udpining af vores omgivelser og os selv, lægger den russiske filosof Oksana Timofejeva i bogen Solar Politics op til et grundlæggende perspektivskifte på økologi og radikal politik. Læseren tages med på en rejse fra den planlagte Solby, Solnetsjnij på den kasakhstanske steppe, over antikkens solmytologier og renæssancens utopier frem til nutidig politisk tænkning, med det formål at udfolde og vise relevansen af den franske forfatter Georges Batailles tænkning for jorden og klimakrisen i dag. For Timofejeva er Batailles teori om en generel økonomi, det første virkelige forsøg på at udvikle et kosmisk perspektiv på solen. (…)