«Enkelthed er vanskeligt fordi det kræver intet mindre end alting», skrev Emerson. Det enkle er det komplekse som skal vikles ud, sagde den danske digter Per Højholt. Kan vi gå skridtet og videre og tale om en sammenhæng mellem den enkle tanke og den enkle levemåde? Hvor det med tiden går op for os, at der findes en mere sand måde at være i verden på, noget der er bedre end andet, at der måske også findes en vej, som kan beskrives med enkle ord og som de fleste af os, når vi sænker paraderne, kan se værdien af? Ligesom vi med tiden spørger os selv om det er nødvendigt hele tiden at starte forfra?
Det var tanker som disse der kom til mig, efter at have læst Laozis visdomsbog Daodejing. En bog om vejen og vejens magt, her i den amerikanske forfatter Ursula K. Le Guins (1929–2018) gendigtning der nu er udgivet på dansk. På én gang uudtømmelig, frisk og elskelig er denne tekst. Hvor al bevægelse ligner en dans. En udeltagende deltagelse. Og mon ikke det er denne friskhed, denne spirende kraft, som har inspirereret Le Guin i hendes egen skrivekunst siden hun første gang faldt over denne gamle tekst. Le Guins gendigtning udkom på engelsk i 1997, efter mange års studier i taoismen og Østens livsanskuelse. (…)
Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller logg inn / logg inn med Vipps.
Tre måneder med Le Monde
diplomatique for 99 kroner!
Papiravis og full digital tilgang
Fornyes til 199,- per kvartal
