Pauline og Madeleine lever fattige og forkomne i 1930’ernes Paris. Pauline kan ikke finde fodfæste som advokat, og Madeleines drømme om at slå igennem som skuespiller er hidtil bristede og illusoriske. Så møder Madeleine den famøse producent Montferrand, men også han viser sig blot at være endnu en gammel gris, som gerne giver hende en rolle, hvis hun lige tager sig lidt kærligt af ham. Madeleine afviser grisens tilnærmelser, men kort efter hun er draget rasende bort fra hans pragtvilla, findes producenten myrdet, og så har vi jo ligesom balladen.
Herpå opruller melodramatiske François Ozon en fængende og veloplagt «Hvem gjorde det?»-fortælling med en række twist og plot-forgreninger. Ad små omveje og delvist presset går Madeleine til bekendelse og erklærer, at hun er skyldig i mordet på producenten. Sammen med sin advokat-veninde får Madeleine møbleret en forsvarstale, der er en sand skuespiller værdig. Dermed er retssalen pludselig forvandlet til den teaterscene, hun har manglet i sin karriere. Offentligheden og medierne sluger råt hendes forsvar, der bunder i at være kvinde i en mandsdomineret verden. Ergo er mordet et udtryk for undertrykkelse, overgreb fra grimme mænd samt en udtalt mangel på ligestilling i det franske samfund. MeToo anno 1935. (…)
Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller logg inn / logg inn med Vipps.
Tre måneder med Le Monde
diplomatique for 99 kroner!
Papiravis og full digital tilgang
Fornyes til 199,- per kvartal
