For næsten 25 år siden da jeg arbejdede på min første bog Vandringens gåde, mødte jeg en sufimystiker der læste digte højt og viste mig den særlige dervishdans. Han elskede i øvrigt at drikke vin, selv om han var muslim og passede sine bønner. Jeg havde det godt i hans selskab, men forstod ham nok ikke. Det jeg oplevede som verdslige handlinger, var for ham på ingen måde uforeneligt med Islam.
Forleden så jeg filmen Boy from Heaven (2022), om den skjulte magtkamp i den religiøse og politiske elite på den præstigefyldte koranskole Al-Azhar i Kairo. Der var især én scene der fik mig til at tænke tilbage på mit første møde med sufismen: I den årlige konkurrence om den bedste oplæser af Koranen, afføder den hymniske og gentagelige rytme en sang og recitation et forhøjet nærvær, længsel og livsfylde. Man behøver ikke at forstå meningen med ordene, for den sanselige og hymniske kraft skaber en egen forbundethed med noget udenfor én selv. (…)
Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller logg inn / logg inn med Vipps.
Tre måneder med Le Monde
diplomatique for 99 kroner!
Papiravis og full digital tilgang
Fornyes til 199,- per kvartal
