Flydende grænser i gamer-land

Okay, lad os lige få lidt terminologi på plads først. Når ordet demo optræder i denne artikel, menes der ikke sådan noget, hvor mennesker protesterer, men derimod en fremvisning af en tidlig udgave af et endnu ufærdigt spil. Når jeg skriver cosplay, skal det forstås som en sammentrækning af ordene Costume og Play og dermed en slags performativ udklædning, hvor en person klæder sig ud som en idé eller en figur, gerne fra et spil eller en tegneserie. Og når forkortelsen AAA dukker op, så er det ikke en udvidet udgave af Anonyme Alkoholikere, men derimod betegnelsen for spil udgivet af et af de store selskaber.

Som så mange andre kulturer, har spilkulturen sit eget sprog, traditioner og gøremål. En af årets største begivenheder indenfor gaming er gamescom, der i år finder sted for 15. gang. I fem dage vrimler den tyske stad Köln med spilkulturens arketyper: frem for alt unge mænd klædt i sorte t-shirts, og gerne med print der viser et spil, et firma eller måske en kendt karakter. Spilkulturen er en dybt engageret fankultur, og man skilter meget gerne med det, man holder af. Derudover er her også en lind strøm af cosplayere, umiddelbart flest kvinder, gerne med farvet hår og ofte med en form for rekvisit i hånden. Sidst, men absolut ikke mindst finder vi manden – ja, næsten altid manden – i jakkesæt. Sidstnævnte er naturligvis at finde her i Köln, fordi gaming er business. Stor business. Sidste år omsatte spilindustrien således for 183 milliarder dollars og overgår derfor uden problemer både musik- og filmbranchen, som tilsammen mønstrede omtrent 60 milliarder dollars i omsætning. (…)