Ikke helt eventyr, ikke helt fabel, ikke helt roman, men en hybrid af de tre. Carlo Collodis historie om Pinocchio er på én gang myte og litteratur, mere fantastisk end en eventyrfortælling. Ikke mindst hovedpersonen, der hverken er dyr eller menneske, men en dukke, bidrager til dette fantasifoster af en tekst. Som i Æsops fabler er den eneste moral i Pinocchio den, «at intet er hvad det ser ud til: træ er ikke træ, en ven er ikke en ven, æslet ikke et æsel, feen ikke en fe, fårekyllingen ikke en fårekylling, men alt forandres og forvandles uophørligt», skriver den italienske filosof Giorgio Agamben i Pinocchio (2021).
Le avventure di Pinocchio blev første gang trykt som en føljeton i en italiensk avis for børn mellem 1881 og 1883, og er en af de mest læste og oversatte bøger i verden. Fortællingens succes har inspireret en myriade af både italienske og internationale bearbejdelser, tegneserier og film såvel som kritiske fortolkninger over fablens allegoriske betydning. Med denne knopskydning af nye bearbejdelser, er dukken med tiden blevet et ikonisk symbol på Italien og en populær, universelt anerkendt karakter. (…)
Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller logg inn / logg inn med Vipps.
Tre måneder med Le Monde
diplomatique for 99 kroner!
Papiravis og full digital tilgang
Fornyes til 199,- per kvartal
