Det religiøse instinkt

I årevis har oplyste mennesker med lange uddannelser udtalt sig negativt og nedladende om religion og tro. Når man ser på hvilke handlinger mennesket har begået i Guds navn, kan det selvfølgelig ikke undre nogen. Kritikken er på mange måder berettiget, og nødvendig. Vi kalder det oplysning. Men dette er kun begyndelsen. For når vi forstår det gode og det ubetingede, som er kærlighed, viser vi en vilje til virkeligheden, som den tyske filosof Karl Jaspers (1883–1969) gør opmærksom på.

Når vi elsker, når vi kæmper, påtager os vigtige opgaver, er vores handlinger ikke grundet på normer eller fordi «det står skrevet» et sted. Det ubetingede hører til de ting, hvormed jeg kommer til klarhed, fordi jeg kommer til klarhed over mig selv, den jeg er, som menneske, fordi jeg skal være det. Med Jaspers' ord: «Det ubetingede er derfor ikke det, som man vil, men det, der giver viljen.» Der er tale om handlinger der ikke er genstand for erkendelse, men for troen. Først ved at bryde gennem egoet, uvidenheden og ønsketænkning, alt det som får os til at føle at moralske valg er tilfældige og subjektive, dukker det ubetingede op. (…)