Da jeg var ung og søgte svar på meningen med livet, faldt jeg på et tidspunkt over Arne Næss’ bog Hvad filosofi er, med undertitlen: Hvor troen hører op og videnskaben ikke giver svar. Allerede på første side fortæller Næss at filosoffen ikke længere kan udfylde rollen som den der skal udtale sig om de store spørgsmål, om livet, døden og kosmos, og samtidig være levende optaget af filosofiske problemer på en videnskabelig måde. For Næss må filosofiens værdi først og fremmest bestå i at stille spørgsmål, aflive forestillingen om vores egen sikkerhed og holde vores evne til undren levende.
I de fleste senere introduktioner til filosofien stødte jeg mere eller mindre på det samme: At filosofien i Skandinavien (og mange andre steder) havde udviklet sig til en øvelse i metode, en logisk-analytisk tænkemåde. Filosofien lignede efterhånden en tjener for specialvidenskaberne. (…)
Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller logg inn / logg inn med Vipps.
Tre måneder med Le Monde
diplomatique for 99 kroner!
Papiravis og full digital tilgang
Fornyes til 199,- per kvartal
