Krampagtig karikatur

Satiriske Club Zero viser at mere er aldrig nok for kapitalister, men også at det samme synes at være sandt om aktivisterne.

august 2024
Østrigske Jessica Hausner ønsker med Club Zero at søsette en kritik over vores tid. Foto: Another World Entertainment.

Tag dette stykke chokolade. Se på det. Vend det i dine fingre. Træk nu vejret dybt ind gennem næsen og ud gennem munden. Langsomt. Og igen. Put nu chokoladen ind i munden. Smag på det. Lad det smelte, mens du bemærker dets tekstur. Fornem hvordan chokoladens søde overflade møder din mund, hvordan den cremede, mørke masse bliver en del af dit svælg, mens du synker dette stykke.

Club Zero åbner med et statisk kamera, der filmer et lokale lidt oppefra, nærmest som et overvågningskamera. Langsomt træder en række skoleelever ind i billedet. En efter en fortæller eleverne, hvorfor de har meldt sig til undervisningen i bevidst spisning. En elev vil gerne redde planeten ved at spise mindre. En ønsker at slanke sig. En vil opnå bedre selvkontrol. En ønsker blot at få de point, der skal til for at bestå eksamen. Alle har de tilmeldt sig den nye lærer frøken Novaks fag, der skal vise dem, hvordan de bliver mere bevidste om det, de spiser. Hvordan de skal omkalfatre forholdet til mad.
(…)

Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller / logg inn med Vipps.

Tre måneder med Le Monde
diplomatique for 99 kroner!

Papiravis og full digital tilgang


Fornyes til 199,- per kvartal