Cuba rimer på kliché. Næppe har et andet land været drivkraft for så mange klicheer, der primært bevæger sig i to forskellige, men dog forbundne retninger. Den ene retning er den politisk-idylliserende, hvor regimet bliver hyldet uden tanke for de diktatoriske tilbøjeligheder, udøvelse af tortur og fængsling af alle dem, der ikke makker ret, for nu blot at nævne nogle få aspekter, der overses af denne retning. Her dyrker man i stedet en blind fidus til den politiske ambition om at skabe et kommunistisk land, hvor vi fordeler goderne og ikke bekæmper hinanden i kapitalens navn. (…)
Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller logg inn / logg inn med Vipps.
Tre måneder med Le Monde
diplomatique for 99 kroner!
Papiravis og full digital tilgang
Fornyes til 199,- per kvartal
