De fleste af os har efterhånden hørt om Belt and Road Initiative (BRI), som er hvad mange har kaldt for Kinas nye Silkevej. Det er en vej eller snarere en rute, der går fra Ishavet i nord til Sydafrika i syd og som både spreder sig over land, hav og i luften. Ved at bygge alt fra jernbaner og lufthavne til containerterminaler og dæmninger er Kina i færd med at skabe en økonomisk sammenhængende rute, der skal bidrage til Xi Jinpings vision om at blive den førende nation i verden. Denne mastodontiske vision fylder meget lidt rent eksplicit i filmen Black Tea, men det er ikke desto mindre en fortælling, som på mange måder ræsonnerer med BRI-visionen.
Filmens åbning sætter os i selskab med en række afrikanske brudepar, der spændt venter på borgmesteren, der skal komme og forestå vielserne. Sagen er blot den, at Aya (Nina Mélo) slet ikke er forelsket i sin kommende ægtemand, og til stor forundring hvis ikke ligefrem chok hos gæsterne, ender Aya med at sige nej, da hun bliver spurgt, om hun vil tage manden som ægtefælle. (…)
Bli abonnent og få tilgang til alle våre artikler, eller logg inn / logg inn med Vipps.
Tre måneder med Le Monde
diplomatique for 99 kroner!
Papiravis og full digital tilgang
Fornyes til 199,- per kvartal
