Den verden den østrigske digter Rainer Maria Rilke ser og hører, er en smuk såvel som uhyggelig verden, en verden der svarer tilbage. Hans poesi åbner en sti og giver os en fornemmelse af at tingene og verden faktisk vil os noget.
Donald Trump er et symptom på en større intellektuell krise i USA, mener den amerikanske filosof Avital Ronell. Kan den europæiske arv af filosofi og litteratur bruges til at skabe et nyt offentligt rum for kritisk tænkning på den anden side af Atlanten?
Hvad er filosofi? spurgte Gilles Deleuze og Félix Guattari på begyndelsen av 1990-tallet og viste med sit svar at filosofien langt i fra var død.
I dag har terapi, psykologi og økonomi fortrængt det meste af religiøs tænkning. Er vi blevet for sofistikerede, eller har vi bare fået nok af de religiøse uhyrligheder der sker rundt om i verden?
Pinocchios eventyr er en indvielse til livet. Som os er dukken fanget mellem en voksenverden med arbejde og præstation, og barndommens verden med leg og frihed. Pinocchio er billede på legen som den verdensskabende handling.
Essayisten Virginia Woolf spejler romanforfatteren Woolf. I sin prosakunst søgte hun efter en ny tidsoplevelse der indfanger livets eget forløb af død og ødelæggelse og mulig genskabelse.
Hele sit liv opfandt den portugisiske forfatter Fernando Pessoa mennesker med stemmer, følelser og tanker der manglede i hans eget og vores liv. Hos Pessoa falder liv og skrift gådefuldt sammen i mængden af nødvendige omveje.
Terrence Malicks The Thin Red Line er en film om midt i krigens gru at faktisk få øje på en anden verden, en verden hvor vi deler en samhørighed med fjenden og jorden omkring os.
Troen på de store ord og dæmoner har været en fast bestanddel af Cormac McCarthys forfatterskab. I en verden hvor religionen visner bort og djævlen har fået overtaget, rejser han med de sidste to bøger spørgsmålet om det er videnskaben eller litteraturen der skal bære ilden.
I enhver religion gemmer der sig en hemmelig ateisme, en åben selvkritik der stiller spørgsmål til selvet, verden og tanken, og baner vejen for en åndelig forvandling. Indenfor islam rummer især sufi-traditionen en dybere og mere åben samtale med kroppen og naturen.
For 250 år siden opstod en ny opfattelse af landskabet og haven, som fik betydning for vores opfattelse af skønhed og fællesskab. Landskabets tid bliver menneskets tid. Men spørgsmålet er om ikke landskabets tid i dag peger i retning af naturens og Jordens egen tid, en anden langsomhed og anden erfaring?
I Ursula K. Le Guins gendigtning af Laozis Daodejing fremstår den ældgamle kinesiske visdomsbog om vejen og vejens magt som et økopoetisk og anarkistisk læredigt til tiden.
Det som gerne omtales som den tyske digter Friedrich Hölderlins 36 galskabsår, var ifølge filosoffen Giorgio Agamben mere et dvælende liv, hvor tanke og lidenskab glider i ét med vanens dybe hemmelighed.
Fremfor at se energi som en begrænset ressource vi skal kæmpe om, bør vi se solens energi som en kilde til en ny politik for generøsitet, samarbejde og opfindsomhed, mener den russiske filosof Oksana Timofejeva i bogen Solar Politics.
Bag Michel Houellebecqs velkendte skriverier skjuler det sig noget andet end samtidsdiagnose og nem kapitalismekritik. For Houellebecq gemmer på en moralsk, jo sågar religiøs længsel.
Mazdak Shafieians roman Skinnende døde er et enestående erindringsarbejde der ser tilbage på voldsomme år med revolution og krig i Iran.
Sent i sit liv skriver den franske filosof Gaston Bachelard en række bøger om drømmelivets poetik, om menneskets forankring i det poetiske billede. Det kulminerer med hans skrift om rummet og sjælens bolig, den intimitet der samler væren omkring sig: Rummets poetik.
Vi keder os mere og mere, i arbejdsmøder, netliv og endeløse distraktioner. Men måske keder vi os uden rigtig at kede os. Den dybe kedsomhed er også en tilstand hvor tanker, idéer og et andet liv bryder frem.
Kun ved at lægge afstand til staten og magten som vi kender den, kan vi ifølge Marcello Tari genvinde den revolutionære livsglæde.
Først når man erkender at man ingenting ved, kan visdommen begynde at indfinde sig. Fra dette nulpunkt skrev Franz Kafka sine aforismer og notater, nu udgivet i en dobbelt engelsk-tysk kommenteret udgave.
Den uforlignelige prosatekst og fingerede dagbog Jakob von Gunten er højdepunktet i Robert Walsers besynderlige forfatterskab. Walser forener her dannelsesroman og anarkisme, alvor og komik, grum læreranstalt og drømmeagtig skoleverden, i tråd med devisen han selv syntes at leve efter: kunsten at gøre mindre.
Robert Crumb er nørden der aldrig forlod sit eget kammer, mens han læste, tegnede og lyttede til musik på afstand af en kunstig, konsumstyret og brutal verden han ikke kunne forholde sig til. En misfit der kun gennem kunsten fandt en vej ud. Men vejen ud var fra meget tidligt af båret af en spirituel såvel som filosofisk selvundersøgelse.
Er tænkning en form for digtning, og kan man tale om en væremåde i digtingen? To aktuelle bøger tager spørgsmålet op: Martin Heideggers efterkrigsforelæsning Hvorfor digtere?, der nylig er udkommet på dansk, og Peter Holm Jensens The Moment.
For den australske forfatter Gerald Murnane er al menneskeliv og bevidsthed knyttet til steder, faktiske steder såvel som mulige steder. Ethvert sted bærer et andet sted i sig, og litteraturens opgave er netop at bringe os nærmere disse steder og landskaber.
