Sikkerhetsbesettelsen har vært en politisk prioritet i over førti år med skiftende påskudd, men målet er det samme, nemlig å styre befolkningene. Sikkerhetsbesettelsen vitner om en så stor endring i forståelsen av det politiske at man har all grunn til å spørre om samfunnene vi lever i fortsatt kan ses på som politiske samfunn.
Flygtningen, der burde have inkarneret menneskerettighederne par excellence, markerer i stedet dette begrebs radikale krise.
At være udenfor og samtidig tilhøre. Dette er undtagelsestilstandens grundvilkår. Vi har at gøre med et komplekst begreb, der befinder sig på grænsen mellem politik og jura.
USA påtvinger idag indrejsende med visum til at lade sig registrere i et kartotek og efterlade digitale fingeraftryk. Denne ekstreme form for statskontrol varsler en ny global, biopolitisk tilstand.
