Studentikos voldsfantasi
Ali Abbasi har med Holy Spider forsøgt at lave en skarp kritik af Iran og dets styre. Desværre lykkes filmen ikke med denne mission.
Rollelege på luksusyacht
Rig bliver fattig og rig igen i Ruben Östlunds vulgært dekadente Guldpalme-vinder Triangle of Sadness.
Mere musik, mindre snak, tak
Ennio: The Maestro er en rendyrket hyldest til det musikalske geni Ennio Morricone. Dokumentarens snakkesalighed går dog på bekostning af et dybere favntag med det musikalske.
Et levet liv sammen
Vortex er en hyldest til kærligheden. Den forfalder aldrig til det patetiske, men besidder derimod samme kraft og visdom, som et livslangt ægteskab.
Magten eller menneskene?
Isabelle Huppert er eminent i hovedrollen som plaget politiker i den særdeles dialogdrevne Løftene, der gransker hvordan det politiske spil altid kræver ofre og altid har en slagside.
Bedstemor med slag i
Grandmother er et følsomt, tidvis patetisk, portræt af en kynisk, ældre kvinde og hendes barnebarn.
Snakkesalighed i sort/hvid
Jacques Audiards seneste værk er rodfæstet i de mest fremherskende fordomme om fransk film, men formår ikke desto mindre at virke forfriskende og dragende.
Socialrealisme på speed
En enlig mor i Paris kæmper sig igennem en strabadserende hverdag, som kun bliver desto mere vanskelig, da en strejke lammer byen. Vi har den skingre, nærmest jagende musik, der får os til at gispe efter vejret.
Endelig kan vi se film sammen igen – og tale om dem
Dokumentarfestivalen Human i Oslo tematiserer tidens store emner – corona, klima og køn – alt imens festivalen giver en unik chance for dialog og menneskemøder.
Kunne vi dog bare blive inde i den røde Saab
Drive My Car er en sindrig og sofistikeret adaption af en Haruki Murakami-novelle, men også en mere grandios og kompleks fortælling end Murakamis lille og meget ligefremme novelle.
Man gør ikke sådan noget mod et barn
Verdens smukkeste dreng er en dragende skildring af berømmelsens skygge og et følsomt portræt af menneskelig sårbarhed.
Seks virkeligheder i Amsterdam
Om at være en mærkværdig padde, en spilafhængig gamer og meget andet på dokumentarfestivalen IDFA i Amsterdam, hvor virtuelle verdener byder sig til.
Biler og brandmænd
Ved første øjenkast er Cannes-vinderen Titane blot en sensationslysten, bizar liderlighedsøvelse, men noget helt andet åbenbarer sig, når vi åbner motorhjelmen.
En mand der skræller et æble
Græske Apples udforsker identitet og hukommelsestab med en sort, lettere absurd humor, men det bliver ret meget æbleskrælleri.
På hudens overflade
I vor tid kan varer bevæge sig mere frit end mennesker. The Man Who Sold His Skin udforsker denne idé, med flygtningens hud som sit lærred.
At se sig selv gå i opløsning
Supernova er særdeles vellykket i sit intime portræt af kærligheden og den sygdom, der spolerer det hele.
De fænomener der forener og adskiller menneskene
På dokumentarfilmfestivalen i Zagreb finder vi stærke skildringer af samfundsrelevante problemstillinger. Til gengæld er pandemien stort set fraværende.
Engang tog lægerne sjælen alvorligt
The Book of Vision udnytter på dragende vis konflikten mellem to menneskesyn i lægekunstens historie.
Historien om to mænd, der var så ivrige efter at bage
First Cow er en atypisk western, hvor observationer af hverdagslivet er mere dragende end selve plottet.
Den enlige mor og huset
Herself er en sympatisk beretning om en enlig mors kamp, funderet i en virkelig boligkrise i samtidens Dublin, hvor hen ved ti tusind mennesker kæmper med at finde en varig bolig.
Blikket rettet mod mennesket
Er man nysgerrig på mennesket i al sin mærkværdige mangfoldighed, er dokumentarfestivalen HUMAN i Oslo et godt sted at opholde sig.
Kan jeg byde på et friturestegt kaninøre?
Atom Egoyan er tilbage med antydninger og underspillet kommunikation, men absurditeter og plot twist tager overhånd i Guest of Honour.
Det blodrøde Berlin
Burhan Qurbanis hypermoderne udgave af Berlin Alexanderplatz er en frapperende, frenetisk film, der med rød kulør maler et fængende menneskeportræt.
Er det fuglekvidder eller hemmelig kode, der siver gennem luften?
Rumænske The Whistlers, der var nomineret til Guldpalmen i Cannes, er en særegen film forsøgt båret oppe af én elementær idé.