Forstyr venligst ikke hjortene
Hjortestien anvender mesterlig brug af genkommende visuelle motiver, der gør, at man tilgiver dens noget banale beretning om en velkendt konflikt.
Skjebnesvanger utspørring
En skuespillerinne uten oppdrag stiller i et sjekkeprogram der en av deltagerne er en seriemorder. Tilløp til forutsigbarhet kompenseres av nøktern regi og mer enn habile skuespillere.
Verken propaganda eller regimekritikk
Iransk film har opplevd både publikums- og kritikersuksesser i utlandet. Men regissørene må balansere på en knivsegg mellom den iranske sensuren og det utenlandske publikummet de ofte henvender seg til.
Den yndige fangen
Chantal Akermans La Captive er et av 2000-tallets underkjente mesterverk. Christine Smallwoods bok med samme tittel gir en ny inngang til filmen.
Postkort fra smukke, men døende Norge
Asgeir Helgestad drager ud for at genopdage den norske natur. Resultatet er en elegi over alt det, som svinder.
Formende år
Ungdomsskildringen Fitting In er en sjelden blanding av keitete opptrinn og finstemt eleganse, og unngår lettbent nok å tynges av diagnosen hovedrollen får underveis.
Hvid mand på vildspor
Lad os drage på ekspedition for at kortlægge, om der stadig findes apache-efterkommere i Mexico. Men hvorfor egentlig? Svaret blafrer forvirret rundt i en besynderlig dokumentarfilm.
Lavmælt aktivisme
Identitets- og minoritetsproblematikk redder den newzealandske oppvekstskildringen Uproar fra å fisle ut i en beskjedenhet som grenser til tafatt. Sympatiske hovedroller hjelper også.
Film som virkelighetens språk
Pier Paolo Pasolinis skrifter om film er massiv og systembyggende tenkning om mediets grammatikk. Den bærende ideen om film som virkelighet – og virkelighet som film – er fortsatt besnærende.
Krampagtig karikatur
Satiriske Club Zero viser at mere er aldrig nok for kapitalister, men også at det samme synes at være sandt om aktivisterne.
Bonderealismen som misantropisk kitsch
At visse mennesketyper får passet påskrevet kan være en sann svir, men blir ofte en noe ensidig fornøyelse. Animerte malerier fra 1800-tallet bøter på ensidigheten, men helt redelig er Bøndene ikke.
Spredte gleder i berget det blå
Leting i historiske gravkamre resulterer i fotogene skatter fra tid til annen, og det er høydepunktene i den italienske filmen La chimera.
Elskende eroderer
Kærligheden mellem to mennesker må stå en vanskelig kamp mod sociale normer og fælles ansvar i den visuelt betagende, men også underligt distancerede senegalesiske film Banel & Adama.
De andres liv
Den selvbiografiske mediesensasjonen Baby Reindeer viser hvordan stalking blant mye annet leit er snoking ad extremis. Selv pirrer serien så mange slags kikkerinstinkter.
Skriveblokering på landstedet
Rød himmel er en vedkommende og helt igennem uprætentiøs film om en sommer, der byder på meget andet end den skriveblokering, som er filmens udgangspunkt.
Inde bag kulissen
Lærerværelset er en intens, moralsk fortælling, der bæres frem af en suveræn hovedrollepræstation. Desværre hæmmes filmen af en alt for insisterende og overtydelig musik.
Wang Bings reise i «verdens fabrikk»
Wang Bing blir hyllet for å fange det virkelige arbeidets verden i Kina, og for sine viltvoksende verk, der hver film bygger på og utfyller de foregående.
Dekadente skygger
Kultklassikeren Mädchen in Uniform (1931) tilbyr en oppsiktsvekkende refleksjon over jentefellesskapets muligheter og begrensninger, preget av tvang og disiplin, forstillelse og fornektelse, kombinert med besettelse og ufullendt kjærlighet.
Brannfakler og eggeskall
En tendens i den siste tidens filmer er at regissørene går rundt grøten og dyrker «vibber» i stedet for å mate publikum med teskje. Hva skyldes det?
Metode: villedende utdypning
I Monster blir barns uutgrunnelige påfunn undersøkt i fragmenterte tilbakeblikk med stadig nye nyanser. Publikum med sans for alternerende versjoner får i denne filmen munnen full – og vel så det.
Amerikansk historiefortælling på syre
The Sweet East er en ustyrlig og aparte film, en både dragende og vederstyggelig beretning om en uskyldig ung kvinde, som efterlader destruktion og død, hvor end hun færdes.
I hodet på en ung dame
Den tolvårige hovedpersonen i Scrapper bor alene og er altfor gatesmart for sin alder. Så dukker hennes ukjente og ikke fullt så modne far opp. Relasjonen lugger fra første stund, i en innfallsrik oppvekstskildring fra regidebutanten Charlotte Regan.
Det handler ikke længere om mig
De dokumentariske filmskabere vender ikke længere kameraet kun mod sig selv. Dokumentarfilmfestivalen HUMAN viser at vi igen skal se verden, reflekte over den og måske nærme os hinanden.
Også i dag bliver sikkert en god dag
Wim Wenders har med Perfect Days skabt et stykke fænomenal cirkulær filmkunst, der minder os om glæden ved blot at være til.