Det norske psykoanalytiske vokabularet står ikke bare i gjeld til Sigmund Freud, men også til hans engelske oversetter. James Strachey har møtt mye kritikk, men i årets reviderte utgave av hans Standard Edition går redaktøren langt i å forsvare ham.
Det går dårlig med demokratiet. Institusjonene, sosiale medier og individualismen får skylden. Men kapitalismen er bare mulig med et skille mellom politikk og økonomi, noe som gjør den grunnleggende antidemokratisk.
Til minne om Fredric Jameson (1934–2024).
Donald Trump er et symptom på en større intellektuell krise i USA, mener den amerikanske filosof Avital Ronell. Kan den europæiske arv af filosofi og litteratur bruges til at skabe et nyt offentligt rum for kritisk tænkning på den anden side af Atlanten?
Sokrates’ forsvarstale har noe å lære alle tenkende mennesker, heter det i etterordet til nyutgivelsen av verket. Hva kan det være?
Hvad er filosofi? spurgte Gilles Deleuze og Félix Guattari på begyndelsen av 1990-tallet og viste med sit svar at filosofien langt i fra var død.
Ruinane etter den kommunistiske og den marknadsliberale utopien har blitt ein labyrint ingen finn vegen ut av, verken frå slagmarkene i Ukraina, frå rustbeltet i USA eller gjennom The Red Wall i Nord-England.
I dag har terapi, psykologi og økonomi fortrængt det meste af religiøs tænkning. Er vi blevet for sofistikerede, eller har vi bare fået nok af de religiøse uhyrligheder der sker rundt om i verden?
Pinocchios eventyr er en indvielse til livet. Som os er dukken fanget mellem en voksenverden med arbejde og præstation, og barndommens verden med leg og frihed. Pinocchio er billede på legen som den verdensskabende handling.
I 1972 ga Gilles Deleuze og Félix Guattari ut verket Anti-Ødipus, med undertittelen Kapitalisme og schizofreni. Hvordan vurderes verket nå, mer enn femti år senere?
I enhver religion gemmer der sig en hemmelig ateisme, en åben selvkritik der stiller spørgsmål til selvet, verden og tanken, og baner vejen for en åndelig forvandling. Indenfor islam rummer især sufi-traditionen en dybere og mere åben samtale med kroppen og naturen.
Med sommerens kvelende hetebølger og skogbranner som innhyller storbyer i røyk, blir vi minnet om forholdet vårt til lufta. Både utfordringene vi står overfor, og uløste klimatiske gåter maner oss til en ny bevisstgjøring om atmosfæren som omgir oss.
For 250 år siden opstod en ny opfattelse af landskabet og haven, som fik betydning for vores opfattelse af skønhed og fællesskab. Landskabets tid bliver menneskets tid. Men spørgsmålet er om ikke landskabets tid i dag peger i retning af naturens og Jordens egen tid, en anden langsomhed og anden erfaring?
Å forstå ildens gåter er blitt en akutt filosofisk utfordring, så vel som en øvelse i økologisk nødverge. Problemet med å kontrollere forbrenningen og energiforbruket berører selve kjernen i vårt vesen som mennesker – og det samme gjør drømmene om nye kraftkilder.
Fremfor at se energi som en begrænset ressource vi skal kæmpe om, bør vi se solens energi som en kilde til en ny politik for generøsitet, samarbejde og opfindsomhed, mener den russiske filosof Oksana Timofejeva i bogen Solar Politics.
Friske verdenshav er blitt en drøm, men det er en drøm verdt å kjempe for, særlig i den globale opphetingens tid. Forskere og aktivister tar del i et kappløp for å trekke politiske lærdommer av industrisamfunnets akselererte plyndring av havet.
Lar et menneske seg klassifisere ut fra sin personlighet? Er faglig inndeling i ulike personlighetstyper overhodet mulig? En ny bok om Wilhelm Reich aktualiserer disse spørsmålene.
Vil klimaendringene skape en ny klassebevissthet? Ja, mener den danske sosiologen Nikolaj Schultz, som i Notat om den nye økologiske klasse, skrevet sammen med den franske vitenskapssosiologen Bruno Latour, går inn for en ny miljøradikalisme.
Jordsmonnet er sivilisasjonens grunnlag, og vi må forstå det hvis verdenssamfunnet skal sikre seg fast grunn under føttene. Både umiddelbar matsikkerhet og natursystemenes helse står på spill når jord og kunnskap eroderer. Men glemt kunnskap spirer fram på nytt.
Sent i sit liv skriver den franske filosof Gaston Bachelard en række bøger om drømmelivets poetik, om menneskets forankring i det poetiske billede. Det kulminerer med hans skrift om rummet og sjælens bolig, den intimitet der samler væren omkring sig: Rummets poetik.
Vi keder os mere og mere, i arbejdsmøder, netliv og endeløse distraktioner. Men måske keder vi os uden rigtig at kede os. Den dybe kedsomhed er også en tilstand hvor tanker, idéer og et andet liv bryder frem.
Kun ved at lægge afstand til staten og magten som vi kender den, kan vi ifølge Marcello Tari genvinde den revolutionære livsglæde.
I sitt storverk om frihetens brokete urhistorie, The Dawn of Everything, presenterer David Graeber og David Wengrow nye funn og fakta fra antropologien og arkeologien, som også gir miljøfilosofiske innsikter. For å klare oss gjennom miljøkrisens omveltninger må vi åpne for et eksperimentelt mangfold i omgangen med vårt eget naturgrunnlag, og samtidig ta et oppgjør med eiendomsbegrepet.
Det finnes kanskje ingen planet B, men vet vi egentlig hva det betyr å bo på planet A? Der «det globale» på godt og ondt gir assosiasjoner til enhet og totalitet, finner en rekke tenkere en åpning mot mangfold i «det planetære».
