Den uforlignelige prosatekst og fingerede dagbog Jakob von Gunten er højdepunktet i Robert Walsers besynderlige forfatterskab. Walser forener her dannelsesroman og anarkisme, alvor og komik, grum læreranstalt og drømmeagtig skoleverden, i tråd med devisen han selv syntes at leve efter: kunsten at gøre mindre.
Dante var den første forfatteren, og han drev med noe så moderne som «autofiksjon», hevder Anders Cullhed i sin nye bok om den italienske nasjonalpoeten. Står påstandene til troende?
En novelle.
Er tænkning en form for digtning, og kan man tale om en væremåde i digtingen? To aktuelle bøger tager spørgsmålet op: Martin Heideggers efterkrigsforelæsning Hvorfor digtere?, der nylig er udkommet på dansk, og Peter Holm Jensens The Moment.
For den australske forfatter Gerald Murnane er al menneskeliv og bevidsthed knyttet til steder, faktiske steder såvel som mulige steder. Ethvert sted bærer et andet sted i sig, og litteraturens opgave er netop at bringe os nærmere disse steder og landskaber.
Litteratur og kunst er ikke kommunikation, men det sted hvor noget virkeligt nyt kan ske, tage form, blive synligt og finde frem til en anden erfaring. I Litteraturens slut minder Sven Anders Johansson os om hvorfor vi faktisk bør beskæftige os med litteratur.
Få amerikanske presidenter har vekket så mye entusiasme, men i hans memoarer framstår Barack Obamas tid i Det hvite hus mest som en anledning som ikke ble grepet.
Mytens tvetydige rolle og indflydelse på kultur og samfund er tema for Furio Jesis hovedværk Germania segreta (1967). Den italienske forfatter så myten som både grusom og farlig, men også et poetisk og politisk erfaringsrum.
Den amerikanske digter Louise Glück modtog i fjor nobelprisen i litteratur for en poesi der gennem mytiske temaer og livets cyklus udforsker grundlæggende spørgsmål om tiden, selvet og lykken.
Etter over tretti år som lærer, har forfatteren Nathalie Quintane skrevet om det franske skolevesenet i boka Un hamster à l’école, «En hamster på skolen», som vi her trykker et utdrag fra.
I Å skrive er å be om for mye får leseren følge Gunnar Wærness på veien mellom den visuelle boksiden og den lydlige poesien, og i konstant kamp med det lyriske jeget.
Gjennom tolv romaner, to novellesamlinger og 21 filmer har James Bond ikke bare blitt kjent som en fryktløs eventyrer og uimotståelig forfører, men også som symbolet på en britisk, og vestlig, fantasi om kulturell storhet.
Over ti år efter hendes bortgang, er Inger Christensen genstand for en ny opmærksomhed, der får frem nye sider ved hendes tænkning og digtning. Det viser temanummeret til det svenske tidsskriftet Aiolos.
Den brasiliansk-jødiske forfatter Clarice Lispector var en stemme så anderledes at ingen kunne placere hende. Hendes forfatterskab kredser hverken om en tabt fortid eller det tabte land, men om at finde et hjem i hjemløsheden.
«Du tror du skal gjøre en reise, men snart er det reisen som gjør – eller tilintetgjør – deg», skrev Nicolas Bouvier i 1963. Selv om det finnes lite ukjent land igjen, er reiseskildringer populære som aldri før.
I både skrift og billede søgte den franske digter og maler Henri Michaux en idé om sjælens forvandling, som en åbning til de ydre kræfter.
Hva ville skjedd hvis Alan Turing ikke begikk selvmord, Storbritannia tapte Falklandskrigen og roboter kunne forelske seg?
Den evigunge poeten, vismannen og trubaduren Jan Erik Vold fyller 80 år 18. oktober. Det er en anledning til å feire et spesielt forfatterskap og fenomenet Vold med et tilbakeblikk på hans diktning fra 1960- og 1970-tallet.
Kunstnerne og de intellektuelle som valgte å dra tilbake til Øst-Tyskland etter krigen ville bygge den rake motsetningen til naziregimet, men endte med å akseptere politistaten DDR raskt utviklet seg til.
Michelle Obamas ferd fra fattigstrøkene i Chicago til Det hvite hus er en fascinerende, men også lønnsom historie.
Står vi med ryggen mot veggen, uten noen mulig frelse? Flere miljøstrømninger mener menneskeheten har ødelagt sitt livsmiljø og at sivilisasjonen snart vil bryte sammen.
Alle hjarte gledar seg over at Édouard Louis aldri eigentleg sa farvel til Eddy Belleguele, og over at Didier Eribon etter tjue år endeleg fann vegen heim igjen til Reims. Det treng ikkje vera ein einvegsbillett.
Simone Weil var en profetisk stemme der så udover sin egen tid, en aktivistisk tænker for hvem mennesket er fanget mellem en manipuleret verden og en længsel efter godhed og skønhed.
En elegi.
